Yoga på luxus båd

Dato

Destination

Afgang

Ugentligt

Dage

7

Sæson

Hele året

Højdepunkter

Yoga, meditation, dykning, snorkling, afslapning & velvære

Yoga i det Nordlige egypten

7 dages Yoga-retreat på luxus båd med vilde delfiner

Stå op til solopgang og dyrk yoga på dækket af den flotte yacht & på øde øer. Omgivet af Rødehavets bølger. 

Kom væk fra hverdagens hektiske liv, og kom med på en helt unik og anderledes yogaferie . Find stilhed gennem daglig yogapraksis, vejrtrækning og meditationsøvelser. Om du er øvet eller nybegynder har ingen betydning, bare du er motiveret med et åbent sind. Du vil komme helt ned i gear, og opleve Rødehavet fra første parket. Du får mulighed for at opleve, hvordan du med naturens energi, opnår mindre stress og mærker hvad havets omgivelser kan gøre for krop og sind.

Udover yoga & meditation, vil der være mulighed for at snorkle & svømme i en farveeksplosion af sunde koralrev og liv – Og er du dykker, er dette inkluderet i prisen! 

Vi sejler til stort område med vilde delfiner (Dolphinhouse), hvor sandsynligheden for et nært møde er meget stor, og ofte spotter vi store havskildpadder.

Vi skal sejle med båden MV. Nouran. En ældre båd, men meget velholdt, flot og charmerende. Se båden hér: MV NOURAN

Højdepunkter på rejsen:

Vi sejler ude på Rødehavet fra det ene smukke rev til det andet. Besøger små uberørte øer og laguner.

Yin yoga og indlæring af forskellige meditationstyper. Vi laver morgen yoga til solopgang og aften yoga til solnedgang. Vi starter med åndedragsøvelser og slutter med dyb afspænding eller yoga nidra.                                   

Stilhed & Væren på Havet, delfiner, snorkling, dykning og øhop

Vi står op til en helt fantastisk solopgang hver morgen,  og går i seng med en hel ubeskrivelig stjernehimmel på båden , med måneskin over Rødehavet

Vi tilbringer aften på ø ved solnedgang, hvor vi spiser aftensmad til bål under stjernerne

Vi oplever naturens healingselementer, dybets højder og himlens dybde, som giver dig mulighed for at bryde grænser og opdage nye personlige potentialer i hverdagens stress og jag

Mulighed hver dag for at dykke/snorkle/prøvedykke

Hygge & fællesskab med temaaftener med spørgsmål, dialog og nye indsigter   

Morgenmad, frokost, eftermiddagssnack og aftensmad, som byder på sund, lækker og varierende mad for enhver præference. Frisk fanget fisk & seafood, kød, ris, bønner, forskellige lokale specialiteter og salater, som serveres som buffet. -Ved specielle ønsker til mad eller ved allergier, blot giv besked ved booking, (så giver vi kokken besked)

Livet på havet kræver at du er åben overfor at skulle være tæt på andre mennesker. Men du vil også kunne opleve hvad godt fællesskab og nærhed gør for dig og din sjæl. Der vil være mulighed for at gå afsides når alenetiden trækker. Enten til egen kahyt, et stille hjørne på båden, eller ved ø’hop. -Og du bestemmer naturligvis helt selv, hvilket aktiviteter du deltager i.

Mød yoga instruktørerne :

DORTE JENSEN – RESOUBO: 

“Jeg har mange års erfaring med undervisning i yoga, meditation, åndedræt gennem FOF, Fitness Centre & egne kurser. Jeg elsker at arbejde holistisk med sindet og kroppen. Mit arbejde som homøopat, præger derfor min undervisningsstil: Jeg møder og ser dig som et helt menneske. Din krop taler til mig og sammen med dig, vil jeg motivere dig til at finde dit potentiale på yogamåtten. Mine yogaklasser er fulde af variation, humor og leg. Men samtidig forsøger jeg at skabe et trygt rum. Et sted hvor du kan slappe af og mærke og se dig selv på en ny måde. Hvis du selv vil tage ansvar, lægger jeg op til at du kan rykke din praksis og din egenomsorg. Du kan læse mere om min historie og vision for forebyggende sundhed her”:  RESOUBO.DK

TINA ROSSBACH KOFOD – TINZEN YOGA:

“Jeg har mange års undervisningserfaring indenfor den klassiske Hatha yoga, Yin yoga, bevægelse og afspænding. I mine timer bliver du kompetent guidet ind og ud af stillingerne, med tid til fordybelse i krop og sind. Du vil føle, at din yoga rejse bliver bygget stille og roligt op. Hver stilling bliver en leg, hvor du får mulighed for at møde din krop på en ny måde, som åbner op til flere indsigter. Jeg er imødekommende, inspirerende og underviser med et glimt i øjet. Undervisningen bærer præg af stor alsidighed, nærvær og rummelighed. Og du vil føle dig tryg i undervisningen uanset erfaring og niveau. Jeg underviser for aftenskolerne i eget regi i form at workshops og retreats. Jeg har arbejdet med bl.a. overvægtige i gruppeprocesser i konceptet ”små skridt” og livsstilsændringer” 

E-mail til Tina: tinzenyoga@gmail.com

Vi laver yoga to gange om dagen på øverste dæk eller på ø-hop. Vi laver grupper og skiftes. Der er plads til 20 deltagere (inkl. 2 instruktører), som sover i 2-mands kahytter. Besætningen står for madlavning, servicering om bord, samt guidning under snorkling og dykning. Vi sejler langs kysten i det nordlige Egypten. Undervejs vil vi lægge ind til små laguner og øer, hvor vi også laver yoga og meditation. Vi besøger “dolphinhouse” 2 gange i løbet af ugen, så der er større chance for at møde de smukke vilde dyr. Her kan du snorkle og svømme med delfinerne. (Da det jo er vilde dyr, findes der ingen garanti, men vi møder dem stort set altid på denne tur) Hvis du har mod på det, kan du prøvedykke med professionel dykkerguide.

Hele bådens daglige drift (elektricitet, toiletskyl, vand, køleskabe etc.) kører via en kompresser. Der vil 2 x om dagen være totalt pause fra kompressorens “susen” under sessionerne, men i den øvrige tid, skal man forvente en baggrunds “brummen” (det er ikke generende, men det bør nævnes)

Båden er i øvrigt udstyret med alle de sikkerhedsforanstaltninger der bør være på en båd.

Betalingsbetingelser: Depositum 35% af prisen betales ved booking. Restbeløbet betales 90 dage inden afrejse. Emoceans Travels rejsebetingelser findes her: LINK Betingelserne  er helt standard efter rejseloven ved køb af pakkerejse, og i samarbejde med Rejsegarantifonden.

Denne grupperejse kan ikke bookes lige nu, men kontakt os og hør nærmere om mulighederne. Vi er altid klar til at finde en løsning!

Om ruten:

Egnet for nybegyndere
100%
Smukke koralrev
100%
Chance for store dyr
70%
Dykke på vrag
0%
Egnet for snorklere
100%
Teknisk dykning
0%

Med EmoceanTravel:

-kommer du kun på rejsemål som vi selv besøgt

-kender du prisen. Til forskel fra andre rejseudbydere, kommer der ingen overraskelser eller skjulte gebyrer

- er prisen altid konkurrencedygtig, hvilket er årsagen til, at vi kan tilbyde prisgaranti

Har du spørgsmål?

Emocean Travel samarbejder med flere forskellige Liveaboard selskaber, samt med mange professionelle dykkercentre med skandinaviske instruktører. Udover de opslåede kommende ture, som du kan finde her på siden, kan vi hjælpe dig med at opfylde præcis det dykkereventyr som du drømmer om.

Vi vil sørge for, at du kan komme billigst og mest bekvemt afsted til dit dykkerparadis, og kan sammensætte alt efter dine ønsker og behov.

DEL GERNE DENNE REJSE

Oplev den afslappende atmosfære på Liveaboard

Turene er generelt lavet til dykkere, hvor der er fuld fokus på dykning, afslapning, og ikke mindst, en rigtig god måde, at møde andre dykkere på, som deler din egen interesse.

Du får den bedste dykkeroplevelse, og på samme tid, kommer du helt ned i gear på en liveaboard, Du skal intet andet end at lade os sejle dig, fra det ene fantastiske dykkersted til det næste, og blot nyde de spændende dyk.

Maden om bord er altid god og varierende. Buffeten har et stort udvalg af kød, fjerkræ, fisk, pasta, ris, grøntsager og forskellige salater. Friske frugter og små snacks er til rådighed hele dagen. Er du vegetar, eller har andre specielle ønsker, bedes du fortælle herom ved bookingen så vi kan give kokken besked. Vand, sodavand, te, kaffe & snacks er inkluderet, og tilgængelig 24 timer i døgnet. Alkohol kan købes på båden.

Alle kahytter/værelser har eget bad/toilet & aircondition med plads til 2 personer.

På øverste etage findes soldækket, hvor der er rig mulighed for solbadning og afslapning. I det store loungeområde, kan man altid kan blive nedkølet hvis behovet opstår.

Det er ikke helt uden grund, at “Eat, sleep, dive, REPEAT” er mottoet på en Liveaboard.

Husk at du også har mulighed for at tage dykkercertifikater igennnem Emocean Travel. Kontakt os for mere info.

OBS: Passer datoerne ikke med hvornår du har ferie, findes tilsvarende turer også på andre datoer. Kontakt os på info@emoceantravel.dk

Book turen her

Kontakt os hvis du har spørgsmål, eller er interesseret i turen

Flere rejser

Kombineret dykning fra land & liveaboard i Rødehavet, med Københavns dykkerskole. GRATIS dykkercertifikat til en værdi af 5000,- kr...
Grupperejse med Københavns dykkerskole. GRATIS dykkercertifikat til en værdi af 5000,- kr...
Ruten stopper ved de bedste af de nordlige vrag inklusiv ss Thistlegorm og ved Abu Nuhas. Brothers Islands er en del af en nationalpark, og er et eksklusivt besøg for liveaboards.
En af de mest populære liveaboards i Rødehavet. Den såkaldte BDE-rute… SKAL OPLEVES!
En af de mest populære liveaboards i Rødehavet. Den såkaldte BDE-rute… SKAL OPLEVES!
Nord & Brothers med båden Tala fra Red Sea Explorers. Ruten stopper ved de bedste af de nordlige vrag inklusiv ss Thistlegorm og ved Brothers øerne.
Nord & Brothers med båden MV Nouran fra Red Sea Explorers. Ruten stopper ved de bedste af de nordlige vrag inklusiv ss Thistlegorm og ved Brothers øerne.
Ude i det blå er der stor chance for at møde de rigtigt store dyr. Mantarokker, mange typer hajer inklusiv den store hvalhaj – Lige meget hvor du kigger hen, så sker der helt sikkert noget spændende.
Dette er en teknisk tur specielt designet til at gå ud over de rekreative grænser. Målet er at dykke dele af rev og vrag, der sjældent besøges af dykkere.
En af de mest populære liveaboards i Rødehavet og den aller bedste periode på året. Den såkaldte BDE-rute. SKAL OPLEVES!
Stimer af hajer, kæmpe mantarokker og pelagiske fisk er nogle af højdepunkterne, men Socorro er kendt for den årlige vandring af pukkelhvaler med deres helt nyfødte kalve....
Du dykker i huler, mangrovesumpe og fjorde omkring ubeboede øer i aller bedste Robinson Crusoe-stil - Raja Ampat har det hele!